I visse tilfælde er ABA-anlægget tilkoblet et varslingsanlæg (AVA-anlæg), der med lyd eller tale varsler personer i bygningen om, at der er opstået en farlig situation, og at bygningen skal forlades.
Der kan også tilkobles et automatisk brandventilationsanlæg (ABV-anlæg). Dette anlæg sikrer, at røg og varme bortledes, således at personer kan evakueres og brandvæsenet lettere kan identificere brandstedet.
Vi kan tilbyde komplette løsninger, lige fra projektering over godkendelse fra brandmyndigheder til installation og idriftsætning. Lovpligtigt eftersyn og vedligehold er naturligvis en del af den samlede løsning.